Storordre fra Gävle sjukhus til billedhåndterende Ideonfirma

Ideonselskabet Distributed Medical, som udvikler netværksbaserede billedhåndteringssystemer til sundhedssektoren, har fået sin hidtil største ordre. Det er Gävle sjukhus, som har købt en komplet installation af systemet SynchroView til visning og lagring af røntgenbilleder. Distributed Medical købte SynchroView af Malmöfirmaet Bildsystem tidligere i år, og markedsfører i øvrigt det egenudviklede system VidiView.

SynchroView er tilpasset til håndtering af røntgenbilleder af hjertets kransarterier og gør det muligt ikke bare at lagre og præsentere billeder, men også at distribuere dem, så personalet kan få rådgivning af læger på andre hospitaler, som også har systemet installeret. Hertil hører blandt andet Akademiska sjukhuset i Uppsala. VidiView er hovedsageligt udviklet til dokumentation af hjerteoperationer samt lagring og distribution af billederne på samme måde som i SynchroView. Hidtil har et norsk hospital og godt tredive svenske, heriblandt Universitetssjukhuset i Lund, installeret forskellige dele af systemerne.

-- Nu skal vi videreudvikle vore produkter. På kort sigt satser vi på at ekspandere på det nordiske marked, derefter kommer resten af Europa, siger selskabets nytiltrådte adm. dir. Mikael Lunga.

Ifølge ham er systemerne ualmindeligt lette at anvende og mere heldækkende end lignende produkter på markedet. Projektleder Adam Arvidsson, som har været med til at udvikle SynchroView, hævder endvidere, at Distributed Medical adskiller sig fra konkurrerende selskaber, ved at systemerne kun for 80 procents vedkommende har en fast struktur; derudover kan de tilpasses efter kundens behov. Anlæggene fungerer også sammen med alt øvrigt røntgenudstyr, som findes på markedet.

Distributed Medical ejes for godt 90 procents vedkommende af Lundbaserede Perspektiv Holding, som også er medejer af bredbåndsleverandøren Perspektiv Bredband (tidligere Lunds Stadsnät), softwareudvikleren MOROTSmedia og ejendomsfirmaet Perspektiv Invest. Den resterende del af Distributed Medical ejes af medarbejdere i virksomheden.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: