Sten K. Johnsson går ind i Spintop

Det Malmöbaserede ventureselskab Spintop Ventures begynder at tage form. Finansmanden Sten K. Johnsson og TAT-grundlæggeren Hampus Jacobsson er to af de godt 20 business angles, som har opbygget selskabets kapital. Ledelsen regner med at foretage sin første investering inden for et halvt år.

Blandt de øvrige investorer bemærker man blandt andre Peter Ljungbeck, grundlægger og tidligere adm. dir. for EuroFlorist, samt Bo Nilsson og Lars-Erik Lundgren, grundlæggere af det tidligere Lundfirma Hardi Electronics. Også Scandvisions adm. dir. Anna Nordström Carlsson og Niclas Ek, medstifter af webbureauet Good Old i Malmö, hører til dem, der har indskudt penge.

-- Vi vil investere i teknikvirksomheder i de tidlige faser. Derfor har vi forsøgt at sammensætte et team, hvor vi blander hærdede folk med andre, som selv er midt i rejsen, siger Mats Johansson, en af Spintops grundlæggere.

Investeringsbeslutningerne træffes af en komité, hvor Spintops tre grundlæggere Mats Johansson, Finn Persson og Erik Wenngren indgår sammen med Malmöfirmaet Seavus’ adm. dir. Richard Murbeck og en repræsentant for investeringsbanken GP Bullhound i London.

Spintop vil primært investere i teknikintensive virksomheder inden for telekom, internet og digitale medier. Planen er at gå ind i porteføljevirksomhederne med cirka fem millioner svenske kroner samt to aktive bestyrelsesmedlemmer eller rådgivere, én fra investeringskomiteen og én fra gruppen af business angels. Indtil nu er der penge til seks investeringer, oplyser Mats Johansson.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: