Spilfirma i Malmö går til Aktietorget
Junebud, med sæde i Malmövæksthuset Minc, noteres på Aktietorget i slutningen af oktober. Forud for noteringen satser virksomheden på at skaffe 2,9 millioner svenske kroner i en nyemission - penge der skal række til lancering af onlinespillet Million Morning i starten af det nye år.
Million Morning skal være et gratis socialt spil på internettet. Det er baseret på en virtuel verden, mage til Second Life, men lettere tilgængelig og rettet mod 12- til 18-årige. Spillet vil være gratis, men brugerne kan købe opgraderinger til deres rollefigur.
-- Vi henvender os til børn og unge, som står for en stor del af internetanvendelsen. I spillet vil der også f.eks. være afstemninger og små konkurrencer og spil tæt knyttet til brugerne, siger Junebuds adm. dir. Ola Holmdahl.
Et kvartal efter frigivelse af spillet regner firmaet med at have 60.000 registrerede brugere og dermed positivt cashflow. Efter et år er målet 400.000 brugere.
I øjeblikket har Junebud ni ansatte og to jobpraktikanter knyttet til sig. Selskabet blev grundlagt for et år siden under navnet Junebug.
Af Anna Palmehag