Sophion henter ny kapital – sikrer driften yderligere et år frem

Sophion Bioscience har fået tilført ny kapital, oplyser selskabets administrerende direktør Torsten Freltoft. Kapitalindsprøjtningen sikrer yderligere et års drift af selskabet, som har 32 medarbejdere.

Sophion Bioscience arbejder med ion-kanal teknologi til brug for lægemiddeludvikling. Omkring september i år ventes selskabet at være klar med første version af et kerneprodukt, QPatch, hvis biochip-løsning rummer et flow-system med en pumpe integrereret i chip'en.

Biotekselskabet blev etableret for to et halvt år siden. Det er udsprunget af NeuroSearch, hvis ekspertise i arbejdet med ion-kanaler - proteiner - i individuelle, levende celler dets teknologiplatform bygger på. I slutningen af december flyttede Sophion i egne lokaler - væk fra NeuroSearch - sammen med søsterselskabet NS Gene.

En stor del af den nye finansiering kommer fra de eksisterende investorer. Aktionærkredsen bestod inden kapitaludvidelsen af NeuroSearch, Scandinavian Life Science Venture, A/S Dansk Erhvervsinvestering, Dansk Kapitalanlæg Aktieselskab og det amerikanske investeringsselskab Baker/Tisch Investments. Derudover har medarbejdere og ledelse også aktier i selskabet.

(Nyheden er leveret af Biotech Denmark med eneret for Rapidus.)

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: