Softwarekøb kan betyde nyt datterselskab for INXL

Den Lundbaserede IT-koncern INXL køber et stykke software til lagerstyring fra industriproducenten Alfa Laval. Programmet blev oprindeligt udviklet af INXL, og ifølge adm. dir. Per Wargéus kan et nyt produktselskab blive aktuelt.

-- Vi skal nu sælge softwaren til flere kunder og håber at kunne bygge videre for på sigt at starte en virksomhed omkring produktet, siger Per Wargéus.

Programmet, som hedder Vendor Managed Inventory, skal give selskabet et antal millioner i mersalg. I år regner INXL med at finde tre nye kunder, næste år skal det blive til flere.

Programmet sammenkobler en producents lager med underleverandørens datasystem. Formålet er, at leverandørerne skal kunne se, hvornår det er aktuelt med opfyldning af materialer og derved effektivisere indkøbsprocessen hos producenten. Ifølge Wargéus har Alfa Laval halveret lageromkostningerne på visse områder i løbet af det år, hvor programmet er blevet anvendt.

-- Vi spekulerer også på at supplere ERP-leverandører med dette produkt, i de tilfælde hvor funktionen mangler i deres systemer, siger Per Wargéus, som også er hovedejer i INXL.

Koncernen omsatte for omkring 35 millioner kroner i 2005 og har over 40 ansatte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: