Skype-investor rejser ny fond – Skandinavien og miljøteknik i fokus

Det Londonbaserede venturekapitalfirma Index Ventures, en af de første investorer i blandt andre Skype, offentliggør i dag en ny fond på 350 milllioner euro til investeringer i unge firmaer inden for IT og life science. Desuden satser Index Ventures nu på miljøteknik, som også kaldes green tech eller clean tech - et område, der de seneste år er blevet stadig varmere blandt investorer.

Geografisk investerer Index Ventures først og fremmest i europæiske virksomheder - selv om pengene ofte kommer fra amerikanske investorer. Skandinaviske firmaer får høj prioritet sammen med eksempelvis Østeuropa, hvor venturekapitalfirmaet nu begynder at se mange muligheder.

-- Østeuropa er et voksende marked for os med meget ny teknik, dygtige ingeniører og billig arbejdskraft, siger Danny Rimer, general partner fra Index Ventures Londonkontor, til Rapidus.

-- Men Østeuropa kommer end ikke i nærheden af Skandinavien, som er en af de vigtigste regioner i Europa. Fra amerikansk side ser man måske blot Europa som et museum, hvor man tager på ferie, men vi ved, at der findes mange entreprenører her, som beviser at det billede er fejlagtigt, siger Danny Rimer.

Index Ventures har også allerede bevist sin interesse for Skandinavien. Foruden den fremgangsrige investering i Skype har firmaet satset på svenske IT-virksomheder som MySQL, Rebtel og Stardoll. Indenfor life science-området har firmaet investeret i danske 7TM Pharma og Genmab.

Investeringerne foretages i unge teknikvirksomheder, hvor Index Ventures går ind med alt fra 100.000-200.000 dollars inledningsvis - og op til 5-10 millioner dollars i senere runder.

På IT-området ser Index Ventures lige nu specielt på firmaer som arbejder med open source-løsninger, virtuelle mødepladser, nye e-handelskoncepter og nye annoncebaserede forretningssider på nettet.

Af Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: