Skotsk iværksætternetværk sigter på Sverige

Erhvervsnetværket We-Entrepreneurs planlægger at starte op i Sverige. Det godt to år gamle netværk findes i Danmark og Storbritannien, men inden sommer skal man også være i gang i Malmö eller Stockholm.

-- Vi vil starte op i Sverige og Norge. Vi har allerede kontakter med henblik på at opbygge en database med navne. I Sverige handler det om Malmö og Stockholm til en start, siger Jasper Thulin, ansvarlig for We-Entrepreneurs i Danmark.

Netværket blev startet i Skotland af iværksætteren Richard O'Connor og har som mål at knytte virksomhedsejere sammen med henblik på seriøs erfaringsudveksling. I Danmark har virksomheden eksisteret i omkring et år, og man har over trehundrede navne i medlemskartoteket.

Nu vil organisationen finde samarbejdspartnere i Sverige for at afholde et første møde inden sommer. Ifølge Jasper Thulin er en afdeling i Malmö interessant, ikke mindst fordi der allerede findes en række etablerede netværk at samarbejde med i regionen.

For at blive optaget i iværksætternetværket kræves en omsætning over 200.000 pund eller en prognose om at opnå dette inden for 24 måneder, fremgår det af We-Entrepreneurs’ hjemmeside. Jasper Thulin vil dog gerne tone kravene lidt ned.

-- Man skal have en vis seriøsitet. Det koster ikke noget at være med, men vi har ret til at se på, hvem der bliver medlemmer, siger Thulin, der sammen med Kristine Marie Foss driver virksomheden i Danmark.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: