Skånske emappz skaffer 5 millioner dollars

Softwareselskabet emappz fra Höör i Midtskåne har opgivet håbet om svensk venturekapital og har i stedet henvendt sig til investeringsbanken Windypoint Capital i Seattle. Windypoint har garanteret mindst fem millioner dollars i ny kapital fra egne fonde og fra deres kunder, oplyser emappz' grundlægger Patrik Maran.

Kontakten med Windypoint opstod, efter at den nu USA-baserede IT-iværksætter Johan Liedgren indtrådte i emappz' bestyrelse sidste efterår. De nye investorer vil få en ejerandel svarende til omkring 20 procent i emappz.

Dermed ser det endelig ud til at flaske sig for emappz, der udvikler et stykke navigeringssoftware til mobiltelefoner. Forretningskonceptet er, at navigeringstjenesten skal være gratis for brugerne. Indtægterne kommer i stedet fra annoncører, der ønsker at deres logo skal optræde på kortet.

-- Vi regner med, at de første indtægter kommer allerede til efteråret, men nu har vi i hvert fald tilstrækkeligt til at klare os i to år uden indtægter. Kortrettigheder er dyre, så det er bedst at have lidt ekstra i kassen. Desuden kan vi finansiere udviklingsarbejdet og rekruttering, siger Patrik Maran.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: