Skånsk teknik øger britisk DVD-salg
Salget er steget kraftigt for den britiske netbutik dvd.co.uk, siden man i juli indførte software fra Avail Intelligence i Malmö. Websiden benytter Avails søgemotor og anbefalingsteknik.
Salgsfremgangen skyldes, at søgemotoren er bedre til at give hits, som resulterer i køb. Ifølge dvd.co.uk ender det rigtige produkt i dag øverst på listen i 40 procent af tilfældene, hvilket er en klar forbedring sammenlignet med tidligere. Desuden er kundernes indkøbskurve blevet 20 procent større end før.
-- Dvd.co.uk gik live i sommer, og melder om fantastiske resultater, der er direkte koblet til vores produkter, siger adm. dir. Rolf Elmér.
Siden september har Avail haft egne sælgere i både Paris og London, og inden længe vil Avails løsninger være at finde på den britiske lavpriskæde Woolworths e-handelsplatform.
Af Anders Frick