Skånefirma med lav aktiehandel afviser børsens likviditetstjeneste

Aktiehandlen i de skånske børsnoterede firmaer Doro, Bong Ljungdahl og Brio faldt kraftigt i fjor. I snit blev der indgået under ti handler om dagen. Den lave interesse kan give en upålidelig aktiekurs, men Stockholmsbørsens system til at holde liv i handlen afvises af de fleste.

Også Lundfirmaet Human Cares aktier blev handlet alt andet end ofte i 2007. I snit blev der indgået syv handler om dagen, sammenlignet med Skånes mest handlede aktie på Stockholmsbørsen, Alfa Laval, med næsten 2.000 handler per dag.

Föreningen Aktiespararna ser en risiko ved værdipapirer, der omsættes for sjældent.

-- Der bliver dårlig likviditet i aktien og sandsynligvis en springende kurs, siger Peter Knutsson hos Aktiespararna.

Men nogen risiko for tvangsflytning til en mindre handelsplads er der ikke, eftersom Stockholmsbørsen mangler en nedre grænse for aktiernes omsætning. I stedet stilles der krav til ejerspredning, og for at holde gang i handlen med lavt omsatte aktier er der et frivilligt system med likviditetsgaranter, som mod betaling køber og sælger for at støtte kursen. Af Skånes mindst handlede virksomheder er det dog kun Brio, som benytter det. Kuvertfirmaet Bong Ljungdahl droppede sin likviditetsgarant for nogle uger siden.

-- Som du ser, blev det ikke til så meget likviditet alligevel. Vi har nu besluttet os for at prøve at undvære det i en periode, siger adm. dir. Anders Davidsson, som regner med at spare "nogle hundredetusinder" om året på beslutningen.

Også hjemmeelektronikfirmaet Doro har efter en drøftelse i bestyrelsen bestemt sig for at undvære likviditetsgaranter, oplyser økonomichefen Stefan Sjölin. Hos Human Care har spørgsmålet aldrig været oppe og vende, forklarer adm. dir. Peter Lindquist.

Tjenesten for likviditetsgaranter er endnu ikke indført på børsen i København. Det mest handlede selskab på Stockholmsbørsen var Ericsson med over 6.800 handler om dagen. En akties likviditet styres blandt andet af antallet af ejere, antallet af aktier, typen af ejere samt konjunkturerne.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: