Skandia ny storejer i CellaVision i Lund
Skandia Liv indskyder 25 millioner svenske kroner i den nyemission, som Ideonvirksomheden CellaVision i Lund netop har afsluttet. Skandia bliver dermed den femte største ejer med godt syv procent af aktierne.
I alt får CellaVision tilført 73 millioner, penge der skal række i 12-18 måneder.
-- Ambitionen er at gennemføre en børsnotering i perioden, og emissionen giver plads til at vælge tidspunktet, siger Yvonne Mårtensson, adm. dir. for CellaVision.
De resterende 48 millioner kommer fra nuværende ejere, hvoraf 40 millioner er investeret af de fire største ejere: H&B Capital, grundlæggeren Christer Fåhraeus, 3i/Företagskapital Kompanjonfond KB og Förvaltnings AB Metallica.
CellaVision har udviklet et produkt, som tæller og via billedanalyse automatisk klassificerer hvide og røde blodlegemer i en blodprøve.