Sikrere beskyttelse af kildekode giver innovationspris
Innovation Skåne har udnævnt Incordia i Helsingborg og dets grundlægger Hanns Kucer til årets Fremtidsbærer. De belønnes fordi det er lykkedes dem at føre en opfindelse ud på markedet.
Incordia, som blev stiftet i år 2000, udvikler og sælger e-handelsplatforme og publiceringsværktøjer til internettet. Under udviklingsarbejdet opdagede selskabet behovet for at beskytte sin kildekode bedre i de åbne e-handelsløsninger. Desuden havde kunderne brug for bedre beskyttelse mod hackerangreb.
Svaret blev en ny kodebeskyttelse som er patenteret i Sverige og nu patentanmeldes internationalt. Løsningen sælges som en del af Incordias e-handelsplatforme, og blandt kunderne finder vi Nordisk Ministerråd. Eniro og Telia Internet Services er partnere til selskabet.
Selskabet er opbygget helt uden venturekapital og har i dag en halv snes medarbejdere. Omsætningen for regnskabsåret 2002/03 forventes at havne omkring ti millioner svenske kroner og med positivt resultat.