Siemens nye modetelefon kommer fra Ericsson i Lund

Når Siemens i weekenden præsenterer de første modeller i deres nye Xelibri-serie med modedesignede mobiltelefoner, er det Ericsson Mobile Platforms i Lund der står for den grundlæggende teknik i mindst en af telefonerne, erfarer Rapidus.

Lanceringen markerer et nyt skridt i udviklingen på mobiltelefonmarkedet hvor designet er helt i fokus, mens teknikken indkøbes fra anden side. Xelibritelefonerne er enkle, man kan ringe og sende SMS fra dem, men heller ikke meget mere. I markedsføringen vil moden hele tiden blive fremhævet. Telefonerne bliver heller ikke lanceret på telekommessen i Cannes, men på en stor modemesse i London på lørdag. To gange om året vil der blive præsenteret henholdsvis en ny forårs- og efterårskollektion. Forhandlere bliver modebutikker der sælger eksempelvis tasker, solbriller og tøj.

I november afslørede Rapidus at Ericssons platformselskab i Lund havde fået opgaven med at levere teknik til Siemens telefoner, et gennembrud eftersom Siemens er større end Sony Ericsson på mobilmarkedet. Hvilken model det drejede sig om, har dog indtil videre været holdt hemmeligt. Aftalen kom i stand via det finske selskab Microcell hvor en række gamle Ericsson-chefer arbejder i dag.

Christina Dinné, press manager hos Siemens Mobile, bekræfter nu over for Rapidus at Microcell - og dermed Ericsson Mobile Platforms - har været outsourcingpartner for mindst en af telefonerne i den første serie.

Prisen for de første fire modeller ligger mellem 199 og 399 euro. Telefonerne kommer i handlen til april, men den første serie når ikke det nordiske marked. Den lanceres i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Singapore og Kina, inklusive Hong Kong. Først ved lanceringen af efterårsmodellerne når Xelibri til Norden.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: