Serious Games Interactive klar med spil i år – svensk version følger

Det lille og atypiske københavnske spilfirma, Serious Games Interactive, bliver godt ét år efter starten klar med det første spil til undervisningsinstitutioner allerede i november/december.

Det er meget tidligere end ventet idet spillet først skulle have været på markedet langt henne i 2007. Men dels er en udgave allerede testet på tre gymnasier, og dels er en sidste million i investeringerne på samlet godt fem millioner danske kroner nu kommet på plads. Den seneste million sikrer, at spillet kommer ud i år - samt at spillet kan videreudvikles til det private marked.

EU har til den million kroner bidraget med 400.000 danske kroner, internt har firmaets ejere selv bidraget med 400.000 kroner, og endelig er 200.000 kroner kommet fra eksterne investorer.

-- Vi har holdt os fra de helt store, eksterne investorer fordi de ser spilbranchen som meget risikobetonet, og de tager sig betalt derefter, forklarer direktør Simon Egenfeldt-Nielsen, som også er forsker på IT-universitetet i København.

Tidligere har blandt andre den danske Forskningsstyrelse skudt 2,3 millioner i projektet, der er atypisk ved, at folk skal blive klogere af spillene - såkaldt edutainment. Det første spil - Global Conflicts: Middle East - handler eksempelvis om konfliktløsning i Mellemøsten, og det er til uddannelsesformål.

-- Senere i 2007 skal spillet udvides med flere effekter til det private marked, og vi skal have lavet en engelsk version efter første, danske udgave, fortæller Simon Egenfeldt-Nielsen.

Efter den engelske version er også en svensk og tysk version i pipelinen.

Firmaet har foreløbig fire fastansatte, og tre på løsere kontrakter. Fremover skal flere spil udvikles i grænselandet mellem underholdning og seriøsitet.

-- Vi ønsker at Serious Games Interactive bliver et brand, siger Simon Egenfeldt-Nielsen.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: