Rutinerede virksomhedsledere skal hjælpe norske firmaer til Øresundsregionen

Innovasjon Norge, tidligere Norges Eksportråd, har nedsat en rådgivende gruppe med norske virksomhedsledere baseret i Københavnsområdet. Gruppen skal give det norske handelskontor i København råd, både omkring konkrete aktiviteter og mere langsigtede strategispørgsmål, for at forbedre norske virksomheders muligheder for at etablere sig eller drive forretning i Øresundsregionen. Handelskontoret i København har siden efteråret også haft ansvar for kontakterne til den skånske del af regionen.

I gruppen indgår Gisle M. Eckhoff, vicedirektør for IT-selskabet CSC Nordic, Hilde M. Furberg, adm. dir. for Genzyme Nordic, Bente Kolstad Berge, markeds- og salgsdirektør hos GEA Pharma Nordic samt Per Fallang, adm. dir for Orklakoncernens danske datterselskab Beauvais. Desuden har en dansk virksomhedsleder, Asger Jensby, sneget sig ind i den norske holdopstilling. Han har blandt andet været chef for IT-firmaet EDS på europæisk niveau og er i dag konsulent i sit eget selskab JEBA Management.

Innovasjon Norge er en sammenlægning af det der frem til nytår var Norges turistråd, Norges Eksportråd, Statens nærings- og distriktsutviklingsfond (SND) samt Statens Veiledningskontor for Oppfinnere (SVO).

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: