Kort sagt: De kriseramte, danske socialdemokraters formandsvalg på landsplan får den hidtil mest lysende kandidat til Københavns overborgmesterpost, Ritt Bjerregaard, til at blegne. Hun tilhører et Socialdemokrati, hvis landstema netop nu er fornyelse, mens Ritt Bjerregaard og hendes generation symboliserer det stik modsatte. Rapidus' bud er, at Ritt Bjerregaard er færdig som topkandidat til overborgmesterposten, og at den radikale Klaus Bondam overtager pladsen. Han har endda som eneste overborgmesterkandidat klar Øresundsfokus.

Af Keld Broksø

”Jeg kan slå Fogh” sagde Helle Thorning-Schmidt sejrssikkert i lørdags på socialdemokraternes ekstraordinære kongres om partiformandskabet. Den handlede om hun eller modkandidaten Frank Jensen skal forsøge at slå statsminister Anders Fogh Rasmussen ved næste folketingsvalg om fire år. Kongressen overlod i dyb splid afgørelsen til partiets medlemmer, og dommen falder 12. april.

Det socialdemokratiske mantra er en livsnødvendig fornyelse efter valgnederlaget i februar. Partiets krise kan blandt andet ses på medlemstallene: I 1949 var der 300.000 medlemmer, og i 1969 180.000. Nu skal formandsvalget den næste måned afgøres af sølle 53.000 socialdemokrater.

Det socialdemokratiske formandsvalg på landsplan har klar konsekvens for Københavns kommunal- og overborgmestervalg til november, og dermed for hele Øresundsregionen:

Det handler ikke blot om valget af nye, ungdommelige personer, men blandt andet om en ny, erhvervspolitisk fokus mod iværksættere, ny teknologi og arbejdspladser.

63-årige Ritt Bjerregaard er nok en stærk lederprofil med over 25 år i Folketinget, flere ministerposter og 5 år som EU's miljøkommissær i Bruxelles bag sig.

Men nogen fornyelse er hun absolut ikke, og derfor står hun nu ekstremt svagt når selv socialdemokraterne efterlyser netop fornyelsen ved formandsvalget. Hendes foreløbige valgoplæg har kun afsløret socialdemokratisk støv: Det er de traditionelle, socialdemokratiske, mere venstreorienterede værdier om solidaritet og sammenhold (Ritts linje), der er på spil overfor den mere midtsøgende, næsten borgerlige linje, som især formandskandidaten Helle Thorning-Schmidt står for. Og Helle Thorning-Schmidt vandt ifølge flere analytikere på point for sin kongrestale. I meningsmålinger står hun til en kneben sejr over Frank Jensen.

Der er nu tre scenarier for Ritt Bjerregaard i skyggen af Socialdemokraternes landskrise:

* Helle Thorning-Schmidt, 38 år, vinder, og Ritt Bjerregaard vil for alvor tilhøre den udstødte generation, der ikke i tide så behovet for fornyelse og midterpolitik. Og det efterlader hende noget nær chanceløs i kampen om overborgmesterstolen.

* Frank Jensen, 43 år, vinder, men hans lange karriere herunder som tidligere forsknings- og justitsminister får ham trods den unge alder til at falde i et med den gamle generation af slagne Socialdemokrater i to tabte kampe om regeringsmagten. Ritt Bjerregaard vil med andre ord stå svagt i kommunalvalget, når hun er så tæt bundet sammen med et taberhold, der er ansvarlig for landsdækkende tilbagegang. Herunder i København.

* Det vil sige, at uanset hvem der vinder socialdemokraternes formandspost, så er Ritt Bjerregaard færdig som favorit til overborgmesterposten. Men det tredje scenarium, nemlig at Ritt Bjerregaard selv trækker sig som overborgmesterkandidat i lyset af socialdemokraternes landskrise, er det mest usandsynlige. Ydmygelsen vil være for stor; Ikke bare for Ritt Bjerregaard, men for hele partiorganisationen, der i efteråret bidrog til at tromle andre socialdemokratiske muligheder til Københavns overborgmesterstol.

Socialdemokraterne må i dag konstatere, at det går ikke med Ritt - og heller ikke uden.

Og hvad så nu?

Ritt Bjerregaard skal nok få nogle stemmer blandt de kernevælgere hun fisker efter blandt Københavns indvandrere og rester af arbejderklassen. Men det er ikke nok.

Først langt nede i Ritts kommende valgprogram vil der være fokus på væksterhverv, og endnu længere nede - måske - noget om Øresundsregionen. Her er en afgørende forskel til den nøglekandidat, som interessen samler sig om nu, nemlig den radikale Klaus Bondam, der allerede har skærpet den erhvervspolitiske profil i forhold til Ritt Bjerregaard. Han har tillige lagt langt mere vægt på at videreføre visionen om at styrke København som europæisk metropol og vækstcenter end det er set fra Ritt Bjerregaard. Og selv om Øresundsvisioner ikke virker som stemmemagnet i sig selv i København, så er de en del af Klaus Bondams vision for den samlede københavnske metropol, som tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen fik mange stemmer på at fremme.

Klaus Bondam er med i Öresundskomiteen og næstformand i Den Skandinaviske Arena mellem Øresundsregionen og GO-samarbejdet (Göteborg og Oslo), hvor man vil knytte vækstregionerne sammen. Det er tillige radikal politik at styrke innovation i Øresundsregionen ved fokus netop på uddannelse, forskning og kreativitet.

Det radikale Venstre fik i københavnske bydele som Vesterbro helt op til 26,6 % af stemmerne ved folketingsvalget, og i 6 ud af 14 københavnske valgkredse blev de radikale det største parti.

Selv partiet Venstres overborgmesterkandidat, Søren Pind, støtter nu Klaus Bondam som overborgmester, hvis de radikale også ved kommunalvalget bliver store nok til, at radikale og Venstre kan fjerne socialdemokraternes traditionelle dominans i København.

Også derfor er Ritt Bjerregaard færdig som favorit til Københavns overborgmesterpost.