Rekordmange ansøger om nordisk computerspilstøtte

Mens de barske tider tvinger computerspilfirmaerne til at nedskære deres aktiviteter, håber stadig flere på støtte fra offentlig side. I år er der landet 170 ansøgninger på Nordiska Datorspelprogrammets kontor i Malmö, men kun en håndfuld vil få støtte.

Programmet har tre millioner kroner til uddeling i efterårets runde til spilprojekter i de nordiske lande. Ansøgningsbeløbet er i alt på 40,1 millioner kroner, næsten 14 gange mere.

Det er frem for alt fra Sverige, at ansøgningerne er væltet ind. I alt 80 af årets rekordantal på 170 ansøgninger er svenske, sammenholdt med 46 i 2008.

Sveriges computerspilindustri har også været hårdt ramt i den seneste tid. Grin, med over 100 ansatte, gik konkurs i august, mens Avalanche Studios, ligeledes fra Stockholm, blev tvunget til at opsige næsten halvdelen af deres medarbejdere.

Christofer Sundberg, adm.dir. for Avalanche og formand for organisationen Dataspelsbranschen, mener, at der er en klar sammenhæng mellem branchens tilbagegang og stormløbet mod Nordiska Datorspelsprogrammets projektmidler.

-- Det er ret små beløb, det drejer sig om, når større produktioner koster 100 millioner kroner. Men det hjælper da i hvert fald en lille smule, siger han.

I forårets uddelingsrunde var halvdelen af dem, som modtog støtte, fra Øresundsregionen. Press Play og Tactile Entertainment i København samt Art of Crime i Humlebæk.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: