Region Hovedstadens sygehuse forbereder nem adgang for biotek

Den kommende Region Hovedstaden med ansvar for et nyt, enormt sygehusområde forbereder en langt nemmere adgang til sygehusene for regionens medicinal- og biotekvirksomheder, som skal bruge sygehusenes forskere, forskningsresultater og adgang til patienter ved kliniske forsøg.

I dag er biotek- og medicinalindustriens samarbejde med den danske del af Øresundsregionens sygehuse kompliceret: Industrien forhandler særskilt med flere sygehusvæsner. Men nu kommer en helhed, som skal udnyttes via langt mere enkle kanaler for kontakt og samarbejde. Det sker når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007. Fra da af får Region Hovedstaden ansvar for alle 14 sygehuse og universitetssygehuse, som i dag drives af Frederiksborg Amt, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt og Bornholms Regionskommune.

Lægelig direktør i Frederiksborg Amts sundhedsvæsen, Anders Kyst, er med i et teknologioverførselsudvalg, som de eksisterende sygehusvæsener har dannet netop for at forberede industrisamarbejdet med Region Hovedstadens sygehuse. Anders Kyst er positiv over for det samlede udvalgs imødekommenhed.

-- Vi får i det ny sygehusvæsen samlet supereksperterne, generalisterne, produktionsapparatet, grundforskningen og uddannelserne i ét konglomerat. Det skal udnyttes til en synergieffekt, som styrker Øresundsregionens medicinal- og biotekindustri. Det kan vi bedre gøre, når alle sygehusene ligger i én politisk og administrativ organisation, forklarer Anders Kyst.

-- En nemmere gennemføring af industriens kliniske forsøg på sygehusene er en del af projektet, som også omfatter grundforskningen. Den giver ideer og resultater, men grundforskerne er ikke altid gode til innovation og til at skabe produkter til klinisk praksis. Derfor skal grundforskerne også have nemmere adgang til ressourcepersoner, så produkterne bliver til noget, siger Anders Kyst.

Hvordan industriens nemmere adgang til sygehusene udformes rent praktisk afgøres endeligt i 2006, så strukturen er klar i 2007, når Regionen Hovedstaden overtager sygehusene.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: