ReadSoft stiger på børsen efter Oracle-nyhed
Børskursen på Helsingborgvirksomheden ReadSoft steg omgående med godt ti procent efter formiddagens nyhed om at softwaregiganten Oracle integrerer ReadSofts løsning til fakturahåndtering i Oracles økonomistyringssystem E-Business Suite.
Samarbejdet gælder indtil videre kun det svenske marked, men ReadSofts informationschef Olof Engvall ser et stort potentiale på det europæiske marked. Den kombinerede ReadSoft/Oracle-løsning er for eksempel allerede blevet udnævnt til Innovation of the Year af chefen for Oracle EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika).
Hidtil har Telia og Perstorpkoncernen købt løsningen, og Olof Engvall håber at kunne følge med de store svenske selskaber når de går videre med Oracle til deres datterselskaber i Europa.