Rapidus samarbejder med Biotech Denmark

Rapidus indleder et samarbejde med IDG's nye månedsavis Biotech Denmark der har premiere i starten af september. Formålet er at intensivere overvågningen af Medicon Valley.

Samarbejdet betyder at Biotech Denmarks redaktion nogle gange om måneden leverer nyheder til Rapidus' nyhedsbrev. Præcis som altid i Rapidussammenhæng er det førstehåndsnyheder der ikke tidligere har været offentliggjort i andre medier. Nyhederne produceres eksklusivt for Rapidus, og på den måde udvider vi vores rapportering om det der sker inden for biotek- og medicinalindustrien på den danske side af Medicon Valley.

Samtidig skal Rapidus bidrage til udformningen af indholdet i Biotech Denmark ved at rapportere fra den sydsvenske biotek- og medicinalbranche.

Biotech Denmark ledes af chefredaktøren Arne R. Steinmark som tidligere blandt andet har været redaktør for IDG's netavis Computerworld Online. I redaktionen indgår flere erfarne journalister med baggrund fra IDG, Børsen og Weekendavisen. Avisens ambition om også at overvåge den svenske del af Medicon Valley betyder at flere skånske profiler indgår i redaktionens rådgivende gruppe.

/Thomas Frostberg

Chefredaktør Rapidus

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: