ProstaLund satser i Italien, køber halvdelen af Grondellis selskab
Medicoteknikfirmaet ProstaLund, med hovedsæde i Lund, indleder nu en kraftig satsning på det italienske marked. Det sker ved at virksomheden bliver halvejer af Uroterm S.p.A., det salgsselskab som ejes af den tidligere Gambrochef Ugo Grondelli. Adm. dir. i selskabet bliver Grondellis søn Marcello, også tidligere Gambromedarbejder, aktiv i Italien.
Det Parmabaserede selskab skal nyansætte personale og forsøge at gøre Italien til det største europæiske marked efter Skandinavien for ProstaLunds verdenspatenterede metode til behandling af forstørret prostata. ProstaLunds adm. dir. Semmy Rülf siger til Rapidus, at Italien er særdeles velegnet til en ekspansion, ikke mindst fordi sundhedssektorens tilskudssystem er godt udviklet på dette behandlingsområde.