Prospekt for investering i Ideonfonden kommer til marts

En god måned efter offentliggørelsen af planerne om en investeringsfond omkring selskaberne i Ideon i Lund har omkring 150 personer meldt deres interesse. Initiativtagerne giver nu grønt lys for projektet og sender i midten af marts et prospekt ud.

-- I praksis modtog 360 personer vores brev om interessetilkendegivelse. Vi drømte om 50 procents tilslutning, men realistisk set er vi tilfredse, siger Hans Möller, adm. dir. for Ideon og en af personerne bag Ideonfonden.

Privatpersoner kan købe en aktie til 10.000 svenske kroner i fonden, som via venturefonden TeknoSeed II investerer pengene i nye teknikbaserede virksomheder i Øresundsregionen. Tegningsperioden for Ideonfonden vil sandsynligvis strække sig til starten af juni. Maksimalt 1.000 personer må investere, men der kræves mindst 500 for at fonden skal blive til noget.

-- Vi vil nu udsende prospektet til en bredere målgruppe. Formentlig indrykker vi også nogle annoncer. Tilslutningen omkring interessetilkendegivelsen peger på, at vi får mindst 500 personer, som ønsker at investere, siger Hans Möller.

Øvrige initiativtagere til Ideonfonden er formanden for Lunds kommunalbestyrelse Lennart Prytz (s) og Sven-Thore Holm, adm. dir. for Innovationsbron Syd.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: