Proffice ser lys fremtid i Øresundsregionens nichefirmaer…

Det børsnoterede rekrutteringsfirma Proffice fortsætter med at øge sin tilstedeværelse i Øresundsregionen. På knapt to år har Malmøkontoret vokset fra seks til godt 30 ansatte. Nu tilføjes en direktør for en afdeling med specielt fokus på vækstvirksomheder.

Ekspansionen er en følge af, at Proffice de seneste år har ændret organisation fra en geografisk opdeling til datterselskaber med speciale i ansættelser og rekruttering indenfor specifikke brancher. Så sent som i begyndelsen af 2008 startede Proffice Engineering og Proffice Life Science, begge med hele Norden som arbejdsområde.

-- Indenfor life science arbejder vi mere efter clustre end efter landegrænser. Dette personale er vældigt mobilt, og så spiller det ingen rolle om arbejdsgiveren er en dansk eller svensk virksomhed, siger koncernchef for Proffice, Lars Wahlström, til Rapidus.

I Øresundsregionen har life science-afdelingen inden så længe en håndfuld ansatte, som sidder i Malmø. Yderligere personale skal rekrutteres i København indenfor kort tid, oplyser selskabets nordiske slagschef, Fredrik Mohlin.

-- De åbenbare forretningsmuligheder ligger i at finde svensk kompetence, som vi kan sende til Danmark. I Sverige findes der en del arbejdsløse naturvidenskabsfolk, og i Danmark findes der job til dem, siger han.

Andre eksempler på branchespecifikke rekrutteringsvirksomheder er Dfind, som er specialiserede indenfor IT, som i følge Lars Wahlström er vokset med flere hundrede procent siden starten af 2006. Proffice ejer også 90 procent af Mediekompetens, som blev grundlagt i 2005, og som lejer journalister ud til blandt andre Helsingborgs Dagblad og Göteborgsposten.

Lars Wahlström oplyser til Rapidus, at yderligere nogle specialiserede firmaer skal startes de kommende år. Han vil dog ikke præcisere indenfor hvilket område.

-- Men hvis vi taler om Ideon findes der brancher, som vokser hurtigere end andre. Der skal vi hen, siger han.

Proffice havde i 2007 en omsætning på 3,8 milliarder svenske kroner med et resultat før skat på 127 millioner kroner. Her stod de specialiserede firmaer for 18 procent af omsætningen. I juni var det tal oppe på 25 procent.

Foruden Malmø og København har virksomheden siden januar fået et kontor i Helsingborg med en håndfuld ansatte.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: