Privat væksthus i Lund satser på børsnotering i 2009

Ventureselskabet Acromed Invest i Lund har kun godt et år på bagen. Men adm. dir. Masoud Khayyami kan allerede opregne en god håndfuld investeringer og satser på børsnotering i år.

Med forretningsrådgivning, hjælp til netværksopbygning og egne laboratoriemiljøer for investeringsobjekterne er Acromed mere en slags væksthus end et klassisk ventureselskab. Målgruppen er selskaber eller projekter inden for medicin, biotek og cleantech i den meget tidlige fase.

-- Vi er med til proof-of-concept, måske 2-3 år, siger adm. dir. Masoud Khayyami, selv grundlægger og nu igen adm. dir. for biotekfirmaet Prolight Diagnostics i Lund.

I øjeblikket har Acromed et fuldt ejet datterselskab, samt interesser i to selskaber og en håndfuld projekter, som endnu ikke har nået selskabsform.

I forbindelse med børsnoteringen vil Acromed i henhold til planen skaffe omkring 20 millioner SEK i en nyemission. Ideen var egentlig at notere selskabet allerede sidste år, men finanskrisen kom i vejen, oplyser Masoud Khayyami.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: