Prisbelønnet software bringer Brimstone til det asiatiske marked

Kun et par måneder efter indvielsen af et nyt kontor i New York trænger det Malmöbaserede IT-firma Brimstone ind på det asiatiske marked.

Man har indgået aftale med Ibiz Consulting Services i Singapore, en Microsoftpartner som beskæftiger sig med forretningsudvikling og allerede er lokal salgspartner for QlikTech fra Lund. I disse dage lancerer Brimstone sin software til håndtering af kunderelationer på en stor life science-messe i Singapore.

-- Sydøstasien ligger på top 5-listen over steder, hvor vi arbejder hårdest for at etablere os fremover. Alle store life science-virksomheder er repræsenteret her, siger Sebastian Merlöv, operativ chef og en af Brimstones grundlæggere.

Brimstone har indtil videre ikke noget kontor i Singapore; men lige nu befinder tre af virksomhedens femogtyve ansatte sig på stedet for at hjælpe med uddannelse og information til partnere og potentielle kunder.

Softwaren rettet mod life science-sektoren er i den seneste tid rykket op som Brimstones trumfkort. I juni vandt virksomheden Microsofts globale pris for den mest innovative løsning i branchen, baseret på softwaregigantens teknik. Og så sent som i sidste uge udnævnte Microsoft Sweden det samme produkt til bedste erhvervsløsning baseret på .Net-teknikken.

-- Det skyldes en enormt vellykket case vi havde med medicinalfirmaet Lundbecks afdeling i Helsingborg. Det er som Schumacher i en Ferrari, en god kører, men også et godt system, siger produktudviklingschef Oliver Merlöv.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: