Prestigeordre til Aditus – første apparat går til Irland

Aditus Medical i Lund har solgt sit første apparat - CythorLab - til elektroporation af celler. Det er Trinity College i Irland, som har købt maskinen, og adm. dir. Anders Johnsson regner med, at handlen vil blive efterfulgt af yderligere to eller tre i løbet af årets første kvartal.

-- Det her er et gennembrud, og Trinity College er en virkelig god reference for os, siger Anders Johnsson.

Elektroporation, dvs. at prikke små huller i cellemembraner ved hjælp af elektriske impulser, er en velkendt teknik til at indføre nyt genetisk materiale i cellerne. Den anvendes i dag primært på eksperimentelt plan, men kan i fremtiden blive en metode til behandling af genetiske sygdomme.

Fidusen ved CythorLab er, at den i løbet af processen måler resultatet, sådan at der kan lukkes for strømmen præcis på det tidspunkt, hvor cellernes åbningsgrad er optimal. Apparatet kan ifølge virksomheden både anvendes på celler i reagensglas og på væv i levende væsner. Teknikken er patenteret i Sverige og Australien samt patentanmeldt i Europa, Nordamerika og Japan.

Siden apparatet blev færdigt for omtrent et år siden, er det blevet afprøvet blandt andet på Biomedicinskt Centrum i Lund og Panum Instituttet i København. Et apparat koster cirka 170.000-250.000 svenske kroner.

Aditus Medical blev grundlagt i 1997 og ejes hovedsageligt af grundlæggerne. 30 procent ejes ligeligt af Øresund Healthcare Capital og Malmöhus Invest.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: