Precise Biometrics nedtoner risiko for partnerproblemer

Børsnoterede Precise Biometrics i Lund har lagt samarbejdet med partneren Worldwide Trust på is. Worldwide Trust er med i en række igangværende projekter, men Precise Biometrics' kommunikationschef Ann-Sofi Höijenstam hævder, at de ikke er i fare.

Det europæiske pasprojekt, som Precise præsenterede i sommer, er ramt af store forsinkelser, og for nylig meddelte selskabet, at projektet - til en værdi af tyve millioner svenske kroner - afskrives. Forretningspartneren Worldwide Trust i Grækenland opfyldte ikke sine forpligtelser, ifølge Ann-Sofi Höijenstam.

-- Vi føler ikke, at partneren er seriøs, og foretager os ikke noget aktivt med dem mere. Vi har ikke opsagt aftalen, men før projektet kommer i gang igen, lader vi dem ligge på is, siger hun.

Precise Biometrics er med i en række licitationer omkring biometriteknik verden over, nogle af disse i samarbejde med Worldwide Trust. Ann-Sofi Höijenstam mener dog, at der i de aktuelle projekter også indgår andre partnere i forskellige samarbejdskonsortier, og at de derfor ikke påvirkes af problemerne med Worldwide Trust.

I 2006 havde Precise Biometrics et underskud på 90,9 millioner svenske kroner med en omsætning på 47,7 millioner.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: