Populært at skyde venturekapital i generationsskifte
Interessen var større end ventet for emissionen i Svenska Generationsskiften AB I Malmö, grundlagt af en gruppe skånske forretningsmænd i starten af efteråret. Ledelsen havde ret til at trykke nye aktier for 14 millioner SEK, men satsede kun på at få syv millioner ind i første omgang.
-- Det endte på godt ni millioner SEK. I alt har vi nu elleve-tolv millioner at investere, siger adm. dir. Fredrik Herslow, som oplyser, at man til og med valgte at takke nej til nogle sent ankomne investorer.
I alt er godt 30 privatpersoner, primært fra regionen, gået ind i selskabet, hvis forretningskoncept er at hjælpe små virksomheder, der risikerer at gå i graven, når grundlæggeren går på pension.
En ny investeringsrunde planlægges til foråret, forud for selskabets notering på Aktietorget. Så handler det om mindst det dobbelte beløb. I mellemtiden leder selskabet efter egnede investeringsobjekter.
-- Vi har været rundt og kigge en del. Til januar tror jeg, vi er gået ind i vores første firma, siger Fredrik Herslow.
Af Erik Olausson