Pfizer køber nyt Lundprodukt til prøvetagning på forsøgsdyr

I slutningen af denne måned leverer medicoteknikvirksomheden DiLab i Lund det første eksemplar af deres nye, automatiske blodprøvetager til små forsøgsdyr, Accusampler Micro. Det nye apparat kan udtage mindre mængder blod og er det første i verden til prøvetagning på mus, ifølge adm. dir. Martin Waleij. Køberen er medicinalselskabet Pfizer i USA.

-- Forsøg på mus forventes at stige, og vi tror på en god salgsudvikling for produktet i løbet af næste år; vi planlægger at sælge mellem 50 og 100 eksemplarer. Vi regner også med at hæve priserne, takket være den merværdi produktet giver, siger Martin Waleij.

Virksomhedens nuværende produkt anvendes hovedsageligt til blodprøvetagning på rotter og grise og blev lanceret bredt i år 2000. DiLab har godt halvtreds kunder på verdensplan og omsatte for 17 millioner svenske kroner i det seneste regnskabsår. Resultatet blev et budgetteret underskud på cirka en million kroner.

I indeværende år regner selskabet med at øge omsætningen med 30 til 50 procent. Stigningen skal primært komme fra USA, hvor man åbnede en afdeling i starten af året.

-- Men vi budgetterer med et tab også i år, eftersom vi satser på produktudvikling og lanceringen i USA, siger Martin Waleij.

DiLab har 23 ansatte. Største ejere er Industrifonden og SEB Företagsinvest

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: