Perspektiv Bredband går i gang med digitalt tv

Firmaet Perspektiv Bredband fra Lund, som står bag CPH-Metronet i København, udvider nu aktiviteterne og begynder at levere digitalt tv. Virksomheden er i den afsluttende fase med udvikling af teknikken og regner med at kunne starte op i nærmeste fremtid.

-- Vi ønsker at komme i gang så hurtigt som muligt, i god tid inden det analoge net lukkes ned til oktober her i Sverige, siger adm. dir. Fredrik Winbladh.

Digitalt tv overføres via bredbånd i stedet for via luften. Det betyder, at billed- og lydkvaliteten forbedres, og at billedet bliver tydeligere. For at garantere kvaliteten vil Perspektiv Bredband kun levere digitalt tv til virksomhedens egne bredbåndskunder.

Perspektiv Bredband startede som en lokal bredbåndsleverandør i Lund i 2002. Netværket er derefter blevet gradvist udbygget, og i dag når virksomheden ud til en million husstande i Skåne og København. I slutningen af april blev bredbåndsselskabet også lanceret i Malmö.

Virksomheden har udvidet kraftigt de senere år og har i dag 25 ansatte. Omsætningen lå sidste år på 21 millioner svenske kroner, og Fredrik Winbladh regner med, at årets omsætning ender på omkring 40 millioner.

Af Emilia Söelund

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: