Patentanmeldte bakterier bag nyt skånsk biotekfirma

Så sent som sidste forår startede de et mikrobiologisk laboratorium ved Campus Helsingborg. Nu har de to doktorer i fødevareteknologi Alejandra Vásquez og Tobias Olofsson startet biotekfirmaet ConCellae for at kommercialisere anvendelsen af 14.000 mikroorganismer, indsamlet i Kullabergs naturreservat nord for Helsingborg. Indtil videre er cirka en tredjedel blevet analyseret og artsbestemt.

-- Vi har patentanmeldt anvendelsen af ti forskellige bakterier. Af disse er måske otte helt nye arter, som vi må beskrive og navngive selv, siger Tobias Olofsson.

De mulige anvendelsesområder strækker sig fra etanolfremstilling og fødevareproduktion til nye former for antibiotika. Et indtil videre hemmeligt projekt om mælkesyrebakterier sammen med to forskergrupper i Arizona og Uppsala har allerede tiltrukket sig opmærksomhed fra erhvervslivet.

-- Vi havde en aftale under opsejling med et udenlandsk firma, et af de største i denne branche. Men i sidste øjeblik bestemte vi os for, at vi hellere selv ville opbygge et varemærke på egen hånd, siger Alejandra Vásquez.

Hun tror dog, at fødevareprodukter med virksomhedens nyopdagede mikroorganismer kan være på markedet om et til to år. Samtidig arbejder de unge forskere videre med at indsamle flere mikroorganismer fra dykninger ved Kullaberg. Målet er godt 20.000 organismer.

ConCellae er fuldt ejet af Tobias Olofsson og Alejandra Vásquez, som arbejder med virksomheden ved siden af deres forskning. Blandt andet Gyllenstiernska Krapperupsstiftelsen og Sparbanksbanksstiftelsen i Skåne har støttet forskningen, mens LU Innovation og Teknopol har bidraget med patent- og erhvervsrådgivning.

Af Erik Olausson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: