Øresundsstuderende får ret til eksamen på deres eget sprog

Nordisk Råd er på vej til at fastslå, at de studerende ikke har ret til at benytte deres skandinaviske modersmål, når de går til eksamen i et andet nordisk land. Men i Øresundsregionen tænker de højere læreanstalter stik modsat.

Hidtil er de fleste højere læreanstalter gået ud fra, at nordiske studerende har ret til at gå til eksamen på deres eget sprog. I den nordiske sprogkonvention står der nemlig, at alle har lov til at benytte deres skandinaviske sprog i kontakt med myndigheder og andre offentlige instanser i de andre lande. Men i virkeligheden har retsstillingen på området været uklar, og nu skal konventionen opdateres.

I udkastet til den nye nordiske sprogdeklaration, som udarbejdes af Nordisk Råd, står det sort på hvidt, at retten til at benytte sit eget sprog ikke gælder for uddannelse, undervisning eller ved eksamen.

Men den ændring vil med stor sandsynlighed ikke slå igennem i Øresundsregionen.

-- Forslaget fra Øresundsuniversitetet er, at vi lokalt i Øresundsregionen tillader de studerende at blive eksamineret på deres respektive sprog, så danskere f.eks. får lov at tale dansk ved eksamener i Sverige. Det kommer op i forbindelse med vores møde med rektorforsamlingen i starten af maj, siger Lars Montelius, direktør for samarbejdsorganisationen Øresundsuniversitetet.

Forslaget, som er solidt forankret, har til formål at gøre det lettere for de studerende at tage kurser på den anden side af Sundet og skal gælde både mundtlige og skriftlige eksamener.

-- Vi kan godt klare at tale skandinavisk med hinanden, siger Lars Montelius.

Af Anna Palmehag

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: