Af Keld Broksø

Mens Danmark nærmede sig sit nej til euroen i aftes med 53,1 procent i mod og kun 46,9 procent for euroen, så nyttede det ikke at zappe væk fra de ubehagelige reportager på dansk fjernsyn, og ty til udlandets sendeflade.

Sveriges TV, CNN, BBC, RTL og TV5 var alle med i København.

Det danske nej til euroen har nemlig vidtrækkende, internationale konsekvenser. Europa har mistet et bindeled til Norden i den fælles valuta. Og Østersølandene, som har håbet på et dansk ja, mister nu væsentlig kraft hos den danske stemme i EU, hvor Danmark har været en varm og indflydelsesrig fortaler for EU´s udvidelsesproces.

Men værst af alt vil Sveriges befolkning nu tøve endnu mere overfor euroen, og Storbritannien ligeså. Og ser man på regioner, så er Øresundsregionen den største taber fordi fordelene med en fælles, grænseoverskridende valuta er så oplagte.

EU´s udnævnelse af Øresundsregionen til en europæisk modelregion er ikke tilfældig, og regionen har med det danske nej forpasset chancen for at udnytte integrationen i regionen fuldt ud.

Som direktør for det sydsvenske industri- og handelskammer, Stephan Müchler, konstaterede overfor Rapidus, mens eurokampagnen kørte på sit højeste i Danmark:

”Fuld integration i Øresundsregionen kan ikke lykkes uden den fælles valuta…”

Nu synes også Sveriges chancer for engang at udnytte synergien med Danmarks, Finlands og det øvrige Europas euro pludselig forsvindende små.

Før afstemningen pegede det svenske analyseinstitut Demoskop på, at ved et dansk ja ville de nu 42 procent svenske ja-sigere blive styrket med otte procent ekstra tilhængere, så Sverige i givet fald ville få 50 procent tilhængere.

Danmark kan ikke fortryde med tilbagevirkende kraft. Den danske Nationalbanks beslutning om at hæve udlånsrenten med 0,5 procentpoint til 5,60 pct. var alle modstandere advaret om, og man kan få den tvangstanke, at modstanderne bevidst har søgt at skade Danmark.

Men nu er der ingen grund til at blive patetisk som den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der i nederlagets stund gav sig til at synge arbejdersangen ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Til gengæld er det værd et øjeblik at holde fast i, hvad Øresundsregionen kunne have brugt euroen til: Øresundsregionen er nærmest skabt til grænseoverskridende vækstvirksomheder, som tænker mere globalt end lokalt. Det vil de næppe stoppe med, men væksten kan kun fortsætte med massive kapitalindsprøjtninger. Og med en euro både på den danske og svenske side af Øresund ville de europæiske kapitalmarkeder være langt mindre fremmede over for investeringer på tværs af sundet.

Regionen er altså bremset af en forkert beslutning, hvor det bedste man kan sige om den er, at den var gennemført demokratisk.

Det danske nej´s bremse på integrationen og væksten i Øresundsregionen kan nu kun løsnes ad én vej: Øresundsregionen må sætte en helt anden turbo på barrierebekæmpelsen end hidtil set, hvis Øresunds-integrationen skal lykkes. Det gælder de alt for høje brotakster, som har brug for virkelige nedsættelser og ikke kun skinmanøvrer fra Øresundbro Konsortiet. Det gælder harmoniseringer af skatteregler og uddannelser, og det gælder regler på arbejdsmarkeds-, pensions- og boligområdet.

Det danske nej til euroen betyder, at der nu er endnu mere brug for EU´s grundtanke om harmonisering end før det danske nej.

Og det er jo egentlig et paradoks.