Øresundspendleren: Sløv, ugidelig og uengageret integrationsproces

Kort sagt: På tirsdag præsenterer den nordiske barriereombudsmand, Poul Schlüter, en barriererapport bl.a. for Øresundsregionen. Rapidus vil gerne tro på, at der nu sker noget, for med udgangspunkt i Øresundspendleren Rikke Kofods historie, som vi bringer her, må vi give hende ret: Integrationsprocessen er sløv, ugidelig og uengageret.

Af Keld Broksø

41-årige, danske Rikke Kofod har boet i Sverige og arbejdet i Danmark i ni år. Broen har nu stået der i tre år og fire måneder som symbol på integration, men processen halter efter med eksempelvis skat, pensioner, hjemmearbejdspladser, informationer, A-kasser og uddannelser.

Rikke har fire børn og en god dagligdag i Nyvång 20 kilometer nordøst for Helsingborg.

-- Her er dejligt i Sverige. Vi har 60 kilometer til nærmeste skibakke, og handlede alt det her kun om penge i dag, så var det nemmere at blive boende i Danmark, konstaterer hun.

Rikke er speditør, og hendes mand er selvstændig i Danmark med en grafisk virksomhed. Efter en periode som selvstændig med toldbehandling, så er Rikke netop nu i forhandlinger om nyt job i Danmark. Og igen slår pendlerproblemerne ud i lys lue. Rapidus tager her et lille udpluk:

* Skatten

Rikke synes, at systemet med divergerende skatteregler er irriterende og umoralsk: Familien bruger svenske skoler, sygehuse, læger, tandlæger og daginstitutioner, men skatten betales til Danmark. Og der er bøvl med kommunen.

-- Vi skal undersøges i alle ender og kanter. Kommunen er mistroisk og ofte negativ fordi vi ikke betaler skat i kommunen. Reaktionen er forståelig, siger Rikke.

* Dyrere daginstitutioner

Skattesystemet er en ekstra omkostning blandt andet i forhold til daginstitutioner. Svenske takster bliver visse steder stadig beregnet i forhold til bruttoindkomsten, hvor der ikke er indført såkaldte max-takster. For Rikke betyder det dyrere institutioner fordi danske arbejdsgivere ikke betaler samme høje arbejdsgiverafgifter som skat. Man tager skatten fra en højere bruttoindkomst.

-- Mit eget regnestykke viser, at jeg betaler godt 1.000 kroner mere i institutionstakst end en svensk nabo med nogenlunde samme nettoindkomst, fortæller Rikke.

* Ingen kommunikation om skat

Der er også mangel på kommunikation om skat over sundet. Rikke har for 9. gang mindet svenske skattemyndigheder om, at hun betaler skat i Danmark. Men hun er alligevel hvert år blevet afkrævet svensk skat under trusler om bøder m.m. indtil hun igen skal underskrive en erklæring om, at hun har 0 kroner i svensk indkomst. Alligevel giver eksempelvis rentefradrag problemer: Opgørelser for danske renter kommer typisk på andre tidspunkter end for svenske renter.

To skattecentre i Danmark, som skal tage sig af skattespørgsmål for pendlere fra Sverige, har endnu ikke fået en åbningsdato.

* Dyre bankoverførsler

Hver måned koster det Rikke penge at overføre penge fra danske lønkonti til svenske konti. Pengene skal veksles, og der kan gå et par dage inden overførslen er effektueret. Ikke alle banker er nemlig tilkoblet systemer på tværs af sundet typisk via bankers datterselskaber.

* Besværlige pensioner

Når man er dansk grænsegænger er der ikke fradrag, hvis man ønsker at indbetale pensionsopsparing i bopælslandet Sverige. Det kræver at man er skattepligtig i Sverige. Problemet vil muligvis indgå i skatteaftale over sundet.

* Usikkerhed om hjemmearbejdspladser

Når det gælder hjemmearbejdspladser er problemet officielt løst. Førhen skulle danske arbejdsgivere for svensk bosatte danskere med arbejde i Danmark betale de ret høje, svenske, arbejdsgiverafgifter, hvis der blot blev arbejdet et par timer om ugen i Sverige. Der er siden indgået en aftale om dispensation, når mere end halvdelen af arbejdet udføres i Danmark.

-- Men hvordan slår man den arbejdsfordeling fast og beviser den? I mine forhandlinger med en ny arbejdsgiver i Danmark skal vi være sikre på, at vi holder reglerne. Det er omstændeligt at få med i en ny kontrakt, siger Rikke.

* Uretfærdigt A-kassesystem

Rikke er i Danmark medlem af Den Kristelige Fagforening og tilhørende Arbejdsløshedskasse. Men i Sverige får hun intet ud af det i det øjeblik hun skulle blive arbejdsløs. Hun kan ikke få understøttelsen udbetalt i Sverige - med mindre hun omgående flytter til en svensk A-kasse.

* Svær meritoverførsel

Rikke besluttede som 36-årig, at hun ville læse nordiske sprog ved Lunds Universitet ved siden af erhvervskarrieren. Det var svært at få overført danske meritter, og hun tog derfor tillægsfag i en dansk Hf-eksamen. Efter en sej kamp over et par år kom hun til sidst ind på universitetet i Lund. Men da var det for sent i forhold til børnepasning.

* Resignation

Rikke er nu ved at resignere overfor problemerne som pendler.

-- EU burde tage sig af de problemer. Men man orker ikke at slås så meget for det, siger Rikke.

Og når det gælder politikerne har hun denne karakter for integrationsindsatsen:

-- Sløvt, ugideligt og uengageret.

DET MENER RAPIDUS

Øresundsintegrationens dødvande, som Rikkes historie er et eksempel på, er et politisk problem. Ikke mange af de politiske skåltaler ved broens åbning er opfyldt. Men uden vi endnu ved præcist, hvad Poul Schlüter har i posen ved barriererapportens offentliggørelse på tirsdag i Oslo, så giver hans initiativ håb og energi: Det er vigtigt, at ministrene ikke blot lytter til Schlüter, men at der nu også kommer handling. Rikkes historie viser, at der er lang vej endnu.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: