Øresund Science Region bør fortsætte – men flere offentlige midler kræves

Øresund Science Region (ØSR) og dens platforme foreslås at få forlænget levetiden, når projektperioden udløber til nytår. Fokus på innovation og iværksætteri bør dog blive tydeligere. Desuden kræves der yderligere offentlige midler, når de nuværende EU-penge slipper op.

Det er nogle af hovedpunkterne i en rapport, som præsenteres i denne uge, bestilt af Øresundsuniversitetet. En undersøgelsesgruppe bestående af blandt andre rektor for Lunds Tekniska Högskola, Gunilla Jönson og Flemming G. Jørgensen, chefanalytiker i Dansk Industri, har gransket og vurderet arbejdet i ØSR og platformene Øresund Environment Academy, Øresund Food Network og Øresund IT Academy.

-- Grundfinansieringen bør bestå af både regionale og nationale midler. Det der sker her i Øresundsregionen skal jo også styrke vores lande i et globalt perspektiv, siger Flemming G. Jørgensen.

Øresund Science Region med platforme blev startet for penge fra Teknikbrostiftelsen i Lund, der tilsammen med bidrag fra videnskabsministeriet lå til grund for Interreg-midlerne fra EU. I den nye rapport konstateres det, at startkapitalen har givet et godt udbytte, og at mange investorer er kommet til. Forfatterne peger dog på, at styringen og identiteten vanskeliggøres af, at ingen investor er stor nok til at tage ejeransvar for organisationerne.

Præcis hvilke platforme, der skal forblive og i hvilken form, vil forfatterne ikke udtale sig om. Det må markedet afgøre, mener de.

-- De offentlige midler bør blandt andet anvendes til at markedsføre konceptet omkring Øresund Science Region og iværksætte nye platforme. Markedet kommer ind i næste fase, når man kan se, om nogen vil støtte en platform. Hvis interessen ikke er til stede, så bliver det ikke økonomisk muligt at fortsætte, siger Flemming G. Jørgensen.

En fjerde platform udgøres af Medicon Valley Academy, som hovedsageligt finansieres af medlemsgebyrer. Ved siden af platformene findes endvidere de nye projekter Øresund Design og Øresund Logistics.

Øvrige personer bag rapporten er Finn Junge Jensen, rektor for Copenhagen Business School, Carl-Erik Holmqvist, chefkonsulent i Svenskt Näringsliv samt Rune Tønnesen, StudenterSamarbejdet Øresund.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: