Opkøb af EsyTech i Ideon i havn

Biotekvirksomheden Personal Chemistry i Uppsala har nu købt EsyTech AB i Lund. Rapidus kunne i februar berette at Uppsalafirmaet havde givet et bud og at forhandlinger var i gang.

Eddie Thordarson, som grundlagde EsyTech sammen med Jan Norberg, vil ikke sige mere om salgssummen end at det drejer sig om ”et antal millioner”. Betalingen er sket i form af aktier i Personal Chemistry.

Eddie Thordarson og Jan Norberg, som begge er doktorer i kemi fra Lunds universitet, fortsætter med at arbejde i Lund med udviklingsarbejde for Personal Chemistry.

De to konstruerede et automatiseret instrument til prøveopkoncentrering som øger produktiviteten ved analyse af vandbaserede prøver. Det var grundlaget for EsyTech. Sidste efterår havde de brug for mere kapital, men efter 11. september har der været ”stendødt” på venturekapitalmarkedet. Salget af virksomheden var altså ikke planlagt. EsyTech havde ved salget for et par uger siden fire ansatte.

Personal Chemistry, som blev grundlagt i 1998, er i øjeblikket et af de hurtigst voksende biotekfirmaer i Sverige. Virksomheden har udviklet teknologi og metoder som stærkt effektiviserer og øger produktiviteten i kemifasen i udviklingsprocessen af lægemidler.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: