Opgangen i IT-branchen giver allerede rekrutteringsproblemer

Tendensen for IT-konsulentbranchen i Danmark er stigende, og i år tager investeringerne for alvor fart. Det siger Henrik Egede, kommunikationschef for IT-brancheforeningen i København.

-- Det seneste år har vi set en tydelig forbedring på markedet, og i år lader det til at fortsætte. Kommunalreformen har betydet, at mange kommuner har ventet med IT-investeringerne og nu skal de gennemføres. Behovet er stort, konstaterer han.

Tendensen inden for først og fremmest systemdesign er stigenden, og i løbet af året ventes satsninger på større systemer at blive mere almindelige både i den private og offentlige sektor. På indholdssiden med blandt andet spil og e-learning er potentialet stort, og selv her forventes en hurtig opgang i løbet af året, mener Henrik Egede.

Et voksende problem er dog konsulentvirksomhedernes muligheder for at få fat på kompetent personale.

-- I det fjerde kvartal i 2003 angav 26 procent af virksomhederne indenfor forretningsservice, hvor IT-konsulentvirksomhederne indgår, at man havde rekrutteringsproblemer. Et år senere var det tal steget til 34 procent, siger Helle Rye fra AF Øresund, som er et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i Danmark og Sverige.

IT-brancheforeningen har længe peget på, at antallet af højtuddannede er for lille, og har pointeret de risici, der er ved det. Henrik Egede regner med, at virksomhedernes rekrutteringsproblemer kan forværres på kort tid, men tror samtidig på forbedringer på nogle års sigt.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: