Kort sagt: I morgen er det tre år siden BioInvent i Lund blev introduceret på børsen. Nogen fest bliver der næppe tale om – aktien er faldet 85 procent, og handlen er nærmest ikke eksisterende. Men mens børsen holder vejret, skifter selskabet image, fra teknologi- til medicinalfirma.

Kontraktproduktionen og aftaler omkring virksomhedens antistofbibliotek nedprioriteres. Dermed øges den økonomiske risiko. Når de egne projekter skal ind i kliniske afprøvninger, vil BioInvent få brug for penge. Den letteste måde at skaffe dem på burde være at øge salget af teknologien frem for at mindske det.

Af Lisa Kirsebom

BioInvents aktiviteter er baseret på såkaldte terapeutiske antistoffer. De binder sig til forskellige sygdomsfremkaldende proteiner og bremser forløbet eller kurerer sygdommen. Virksomhedens største ressource er antistofbiblioteket n-CoDeR, hvor over 15 milliarder antistoffer kan screenes i jagten på et, der passer perfekt til målproteinet.

Da BioInvent den 12. juni 2001 blev noteret på Stockholmsbørsen, var det i sidste øjeblik. Emissionen blev overtegnet, og selskabet fik tilført over 250 millioner. Umiddelbart derefter vendte udviklingen brat for biotekselskaberne. Først det seneste år har vi set tegn på bedring. Men mens Affärsvärldens indeks over biotekselskaber i 2003 gik op med godt 97 procent, faldt BioInvents aktie med 17,6 procent.

Børsens manglende interesse skyldes formentlig mangel på nyheder. Det har været småt med aftaler omkring n-CoDeR, og de egne lægemiddelprojekter er vanskelige at vurdere.

”Hvo intet vover, intet vinder”, lader til at være ledelsens motto. De seneste års udviklingsstrategi har gradvist øget risiciene. Lad os kigge nærmere på tre områder:

KONTRAKTPRODUKTIONEN AF ANTISTOFFER.

Da BioInvent i september 2003 nedskar sin kontraktproduktion for at fokusere på egne projekter, var antistofproduktionen allerede begyndt at falde, og den blev reduceret med over 20 procent i 2003. Beslutningen så ud som en konsekvens af faldende ordretilgang – selv om ledelsen hævdede det modsatte.

Kontraktproduktionen gav et godt tilskud til kassen. At reducere den, samtidig med at omkostningerne til egen udvikling vokser, er voveligt. I februar indgik man dog aftale med allergigiganten ALK-Abelló, og BioInvents adm. dir. Svein Mathisen understreger, at selskabet fremover satser på langsigtede kunder.

AFTALER OMKRING n-CoDeR.

En vigtig del af BioInvents forretningskoncept er at indgå aftaler med selskaber, som ønsker at søge efter potentielle lægemidler i BioInvents antistofbibliotek. De seneste to år har der dog været længe mellem aftalerne. Det er sandsynligvis en vigtig årsag til den svage aktiekurs.

Mislykket markedsføring, siger kritikerne. Helt i overensstemmelse med planerne, siger ledelsen. Ifølge Svein Mathisen satser man nu primært på partnerskaber, projekter hvor BioInvent bliver delejer. Ét eksempel er efterårets aftale med det amerikanske medicinalfirma XOMA. BioInvent er altså blevet mere kræsne i valget af kunder, samtidig med at man løber større risici og må vente længere på gevinsten i de aftaler, man rent faktisk indgår.

DE EGNE LÆGEMIDDELPROJEKTER.

- HIV. Selskabet har et kandidatstof, som angriber det såkaldte Tat-protein, der er nødvendigt for at virusen skal kunne inficere cellen. Stoffet testes toksikologisk i år og når frem til kliniske studier i 2005.

- Åreforkalkning. Stoffet skal binde sig til et protein i det såkaldte ”onde” kolesterol LDL og reducere den plakdannelse i karrene som forårsager blodpropper. Et kandidatstof skal udvælges i år.

- Cancer. Midlet skal binde sig til en receptor involveret i angiogenese, dannelse af nye blodkar, hvilket er en forudsætning for at en svulst kan vokse. En række kandidatstoffer nærmer sig dyreforsøg.

- Artrose. Målproteinet lader til at spille en vigtig rolle ved dannelsen af brusk, og lægemidlet skal opbygge slidte led. Et udvalg af antistoffer testes netop nu i celler.

Fælles for de fire projekter er, at de proteiner som lægemidlerne retter sig mod, er ”nye” – der har hidtil ikke været nogle lægemidler rettet mod dem. Det gør projekterne vanskelige at vurdere og risikoen høj. Samtidig er målproteinerne i både HIV- og cancerprojektet blevet vurderet i forskellige sammenhænge, allerede inden BioInvent licensierede dem ind, og selv åreforkalkningsprojektet hviler på bred, international forskning.

BioInvents erklærede strategi er også fremover at fylde porteføljen med medicinske risikoprojekter. Ved at satse på uprøvede målstrukturer med stærk patentbeskyttelse håber ledelsen at kunne udlicensiere projekterne til en større partner allerede i sen præklinisk eller tidlig klinisk fase, med en god fortjeneste. Et selskab, der satser mere forsigtigt på et kendt målprotein, skal bevise, at dets eget stof indebærer en markant forbedring sammenlignet med eksisterende behandlinger. For BioInvent, der arbejder med unikke koncepter, kan gode resultater i en tidlig fase være tilstrækkeligt til at opnå en god pris.

BioInvent har haft en stærk udvikling det seneste årti. Siden 1995 har selskabet fået tilført 550 millioner kroner, og i slutningen af marts i år havde man 250 millioner tilbage. Virksomheden har opbygget en teknologiplatform, som er anerkendt og stærk, og har indkøbt fire spændende projekter som er blevet ført hurtigt fremad. To år fra målprotein til toksikologiske studier, som i HIV-tilfældet, er det rene formel-1 tempo i medicinalbranchen.

At selskabet i denne situation taler om fokusering og satsning på egen forskning er forståeligt. Men man går drastisk til værks. Både at nedprioritere de aktiviteter, som giver penge, kontraktproduktionen, og dem der kan forøge interessen på børsen, aftalerne omkring n-CoDeR, er modigt – eller måske ligefrem dumdristigt.

Når lægemiddelprojekterne skal bringes i havn, vil der blive behov for kapital. BioInvent bør igen overveje, hvor de skal komme fra, inden man lægger markedsføringen af n-CoDeR på is. Det er nu, hvis overhovedet, at man skal slå mønt af den teknologi, man har investeret adskillige millioner i.