Ofir.com ekspanderer yderligere i Malmø trods aflyst børsdebut

Danske Ofir.com, som er et datterselskab af Søndagsavisen A/S med hovedsæde i Gladsaxe udenfor København, har netop trukket store, danske overskrifter på grund af en aflyst børsdebut. Aflysningen hindrede en finanskatastrofe, men alligevel melder Ofir.com´s kommunikationschef, Finn Möbius, nu om en voldsom og overraskende ekspansion af kontoret i Malmø.

-- I løbet af nogle måneder i det nye år kommer vi op på cirka 15 mand i Malmø. Nu har vi fire.

Malmø skal være hovedkontor for Ofir i Sverige, og det er mulighederne i Øresundsregionen afgørende for, forklarer Finn Möbius.

Ekspansionen på medarbejdersiden er langt over hvad Ofir (det daværende Forum.dk) meldte ud i september overfor Rapidus, hvor målet kun var seks ansatte. Planen er nu også at få kontoret i Stockholm op på 20 ansatte fordi Søndagsavisen uddeler 1,6 millioner gratisaviser om ugen der.

-- Indtil videre vil Stockholm få det største Ofir-kontor - simpelthen fordi det er et større område. Men Malmø vil formentlig vokse ud over Stockholm-kontorets størrelse, siger Finn Möbius.

Ofir er hovedsageligt en international jobtjeneste, og i Sverige udbyder Ofir i øjeblikket 441 aktuelle jobs. Børsintroduktionen blev aflyst fordi salget til aktionærerne svigtede, og det har også stoppet for flere Ofir-kontorer internationalt. Et nyt børsforsøg kommer formentlig i 2002. Lykkes det, så skal der også flere Ofir-kontorer til Sverige.

Hvis aktieemissionen var lykkedes, ville det have værdisat Ofir til 830 millioner danske kroner. Udover Danmark og Sverige har Ofir.com aktiviteter i Storbritannien, Frankrig og Tyskland.

-- Der kommer flere kontorer - også i Sverige - hvis tingene går som planlagt nu, siger Finn Möbius.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: