Odensefirma udvikler antibiotika mod multiresistente bakterier

Genobiotix ApS er navnet på et nystiftet selskab i Odense, som arbejder med at udvikle ny antibiotika. Bag selskabet står forskerne Kenn Gerdes ved Syddansk universitet og Anders Løbner-Olesen ved Roskilde universitetscenter, som sammen med forretningsenglen Sten Verland indgår i virksomhedens ledelse. Verland siger selv, at han har påtaget sig rollen som kommerciel leder for virksomheden det første år.

Genobiotix har rejst 1,1 millioner danske kroner fra innovationsmiljøet Syddansk Innovation og Sten Verlands ventureselskab Biolink Capital. Hidtil har man blot én ansat, men endnu en kan komme til i løbet af det nærmeste år. De to forskere fortsætter i deres respektive stillinger ved universiteterne.

I 2004 sigter Genobiotix på at opnå såkaldt ”proof of concept” på deres patentanmeldte teknologi, som er baseret på en angrebsmåde, der hidtil ikke er blevet benyttet inden for udvikling af antibiotika. Blandt andet skal metoden være effektiv mod multiresistente bakterier. Sandsynligvis bliver det ikke aktuelt at tilføre mere kapital til selskabet før næste år.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: