Nyt ventureselskab påtænker investeringer i Skåne

Sydsverige er et prioriteret område for det nystartede ventureselskab Sunstone Capital i København. Vækstfonden og private investorer har lagt næsten 1,2 milliarder kroner i Sunstones to fonde til nye investeringer i vækstvirksomheder.

En af fondene fokuserer på IT/højteknologi, og en anden på life science, det vil sige lægemidler, bio- og medicoteknik. Hovedvægten ligger på det sydlige Skandinavien. Målet er fire til fem investeringer fra hver fond om året.

Den rejste kapital kommer for godt halvdelens vedkommende fra private investorer som Nordea Liv & Pension, Tryg i Danmark og kunder i Carnegie Private Banking. Resten har Vækstfonden indskudt. Sunstone Capital forvalter endvidere i to andre fonde nogle af Vækstfondens tidligere besiddelser.

-- Vi investerer der, hvor vi ser de bedste projekter. Der bliver mange danske selskaber, men sikkert også en del svenske. I Skåne får vi desuden en geografisk nærhed til investeringerne. Der er i dag en mangel på kapital i Sydsverige og en mangel på langsigtede ejere, som kan internationalisere gode projekter. Vi diskuterer allerede med en håndfuld virksomheder, siger Peter Benson, partner i Sunstone Capital og ansvarlig for life science-fonden.

Sunstone Capital har 22 medarbejdere. Kernen består af personer, som i de seneste år har arbejdet hos Vækstfonden. Ansvarlig for Sunstones højteknologifond er Jimmy Fussing Nielsen.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: