Nyt teknikfirma skal give TAT et løft

De to TAT-grundlæggere Hampus Jakobsson og Mikael Tellhed starter et nyt mobilteknikfirma med navnet ReadyFireAim. Allerede i februar introducerede man et nyt iPhone-spil - i samarbejde med nyetablerede Illusion Labs.

Hampus Jakobsson og Mikael Tellhed arbejder stadig hos TAT, men vil fremover bruge en del af deres tid på ReadyFireAim. Formålet er at få bedre kendskab til forbrugermarkedet og den interaktivitet, som er vokset frem med blogs, YouTube og mobile applikationer. Det hele for TAT's regning.

-- Det er i forskningsøjemed. Dagens applikationer er konstant opkoblede og øger aktiviteten mellem afsendere og brugere. Vi skal se på, hvordan man kan få mere ud af den kommunikation, siger Hampus Jakobsson.

Næste måned lanceres et iPhone-spil sammen med Malmöfirmaet Illusion Labs. Spillet handler om øglen Lizzy, der forsøger at finde sine venner ved at svinge sig gennem en fantasiverden. En trailer findes allerede på readyfireaim.se.

TAT - The Astonishing Tribe har hovedkontor i Malmö og arbejder med brugergrænseflader i mobiltelefoner. Blandt kunderne er Sony Ericsson og Samsung. I alt er firmaets teknik installeret i over 140 millioner telefoner på verdensplan. Illusion Labs blev grundlagt i 2007 af afhoppere netop fra TAT.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: