Nyt patentselskab åbner i Malmö – vil skabe røre i branchen

Immaterielretselskabet Ipendo vil forandre patentbranchen. Ved hjælp af computerprogrammer skal virksomhederne selv håndtere administration af patentporteføljen, mens patentbureauerne skal have mindre at gøre. Ifølge Ipendo er det muligt at spare op til 50 procent af omkostningerne ved søgning og vedligeholdelse af patenter, varemærker og domænenavne.

I midten af marts åbner selskabet i Malmö, og chef bliver Karin Kärvling Söholt, som forlader Awapatent efter elleve år. Samtidig åbner man kontor i både Göteborg og Tyskland, og selskabet fører drøftelser omkring venturekapital forud for et fremstød i USA.

-- Kernen er et webbaseret system, hvor kunden selv kan kommunikere med patentbureauer i Sverige og i udlandet. Der har manglet en bevidsthed om, hvad man har i sin patentportefølje, siger adm. dir. Toni Nijm.

I Ipendos model får en virksomhed hjælp af et bureau til at skrive en patentansøgning. Men til forskel fra, hvordan det normalt fungerer i dag, er det derefter den enkelte virksomhed, der har kontakten til patentbureauer uden for hjemlandet. Den egne håndtering af administration, såsom indsendelse af papirer og betalinger, vil spare penge.

I dag har Ipendo, som blev startet i 2004, en halv snes kunder i Skåne og et par i Danmark. I løbet af året vil afdelingen i Malmö vokse til cirka tre personer. I alt har firmaet tretten ansatte og hovedkontor i Linköping.

-- Patentbranchen er generelt baseret på konventioner fra 1800-tallet. Det er en konservativ og støvet branche. Nu kommer der en aktør, som ser på den med helt friske øjne, mere kundetilpasset og mere kommunikation i det hele taget, siger Karin Kärvling Söholt.

Men selv at stå for administrationen kræver også mere.

-- Det gælder om at vide, hvad man har med at gøre. Eksempelvis skal årlige afgifter overvåges omhyggeligt. Glemmer man blot en enkelt afgift, kan hele patentet bortfalde, siger Ulf Jansson, patentingeniør hos Patent- og Registreringsverket.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: