Nyt Augmenta foretager op til ti investeringer i år

Personerne bag det sydsvenske investeringsselskab Augmenta Venture Partner (AVP) starter et nyt selskab, Augmenta AB, med henblik på at foretage flere investeringer i skånske virksomheder. Hidtil har Augmenta AB rejst 10 millioner SEK fra omkring 40 personer, der desuden alle er parat til at indskyde deres egen kapital i virksomheder, som selskabet går ind i.

Ifølge selskabets formand Mats Cremon er målet at rejse omkring 100 millioner SEK og derefter børsintroducere Augmenta.

-- Augmenta Venture Partner er fuldt investeret, derfor starter vi det her. Vi vil også samarbejde og saminvestere med øvrige ventureselskaber, som er aktive i Sydsverige, siger Mats Cremon.

Ligesom AVP vil det nye Augmenta investere i sydsvenske firmaer i en tidlig fase. Augmenta har intet investeringsloft, men satser på at indskyde maksimalt to millioner SEK i den første investeringsrunde i nye virksomheder. Først i porteføljen er Lansen Security Products, et Halmstadfirma, som arbejder med måle- og overvågningssystemer, hvor Augmenta har investeret omkring en million SEK. Ifølge Mats Cremon planlægges der mellem fem og ti investeringer mere i år.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: