Nystart for it-firma efter bundproppen røg ud for kliniske forsøg i Danmark

Da bundproppen gik ud for de kliniske forsøg i Danmark i 2011 blev it- og biotechfirmaet aCronordic hjemhørende i København i Copenhagen Bio Science Park tvunget til at sælge næsten hele virksomheden. Nu er de efter en reorganisering klar med en ny strategi for nyudviklede produkter under ledelse af den tidligere direktør. Det handler om en ny it-infrastruktur til kunder i medicinalbranchen, som skal bruge it-logistik til især kliniske fase I og II-patientforsøg. Det skal ske i et nyt cloud-system, som skal sikre let og enkel adgang til ofte komplicerede, kliniske patientdata - uanset hvor mange hospitaler, som de kliniske forsøg foregår på.

aCronordic blev grundlagt i 2003 og blev ramt hårdt af de seneste års fald i kliniske forsøg i Danmark. Mellem 2011 og 2012 faldt antallet af afprøvninger i Danmark med 40 procent. Det tvang firmaet til i flere omgange at sælge ud i 2011 og 2012, bl.a. til indiske Ecron Acunova. I dag er tidligere (og efter en pause også nuværende) direktør Søren Strøh reelt ene i selskabet, men med bistand fra partneren Kim Krogsgaard samt samarbejdspartnere som Oracle, SAS Institute, CDISC og GxP International, hvoraf de to sidste firmaer er eksperter i det amerikanske godkendelsessystem for sundhedsydelser, FDA.

-- Vi forventer at introducere de nye it-services i 2015 internationalt, siger Søren Strøh.

De nye it-systemer via cloud udbydes under det nye firmanavn aCronordic Health Claim Services ApS. Her var omsætningen beskedne godt 759.000 kroner i 2013, men samtidig udvikles de nye it-modeller, og det gav et underskud i nettoresultatet på 194.000 kroner.

Firmapartnerne Kim Krogsgaard er ekspert i kliniske forsøg. Han er direktør for Grete Lundbeck European Brain Research Foundation og tidligere direktør for PhaseOneTrials A/S og den kliniske forskningsenhed på Hvidovre Hospital.

CEO Søren Strøh er elektronikingeniør med speciale i udvikling af biotech. Han har tidligere bl.a. arbejdet med NOVO´s diagnosticeringssystemer.

-- Vi vil nu gøre vores virtuelle services færdige, så vi kan levere til de mindre og små virksomheder, der er sårbare overfor de faste omkostninger. De har behov for dynamik og for fleksible, konkurrencedygtige ydelser, siger Søren Strøh

Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: