Nyfinansieret ProstaLund gennemgår organisationen for at øge væksten

Medicoteknikselskabet ProstaLunds nye adm. dir. Ulf Rosén har påbegyndt en større gennemgang af markeds- og salgsorganisationen. Efter en overtegnet emission vil Lundvirksomheden nu investere 30 millioner svenske kroner på at sætte skub i salget.

-- Mit arbejde er nu at gå hele den internationale salgsorganisation efter i sømmene, eftersom vi ikke har oplevet den salgsfremgang, vi havde ventet. Min opgave er kort og godt at gøre ProstaLund til et lønsomt og stabilt firma, siger Ulf Rosén.

Sommerens nyemission på godt 60 millioner svenske kroner blev overtegnet, og efter tilbagebetaling af en række midlertidige lån til aktieejerne forstærkes likviditeten med omkring 30 millioner. Broderparten af investeringen kom fra SEB Företagsinvest og ventureselskabet CapMan, som i juni købte det børsnoterede Latours ejerandel. SEB Företagsinvest og CapMan har dermed 61 procent af aktierne i selskabet, der har udviklet en metode til at behandle godartet forstørret prostata med mikrobølger.

-- Pengene skal gå til fremstødet på det amerikanske marked, hvor vi siden foråret har haft et salgsselskab. Men pengene skal også bruges til at forstærke den internationale salgsorganisation i Sverige, siger Ulf Rosén, som tror, at der vil blive ansat en håndfuld personer.

Ulf Rosén, som efterfulgte Magnus Bolmsjö i juni, har arbejdet hos Pharmacia og har været koncernchef for medicinalselskabet NeoPharma.

-- Min opgave i NeoPharma var også at gå ind og styrke salget. NeoPharma var ligeledes finansieret med venturekapital. Vi bragte selskabet frem til positivt cashflow, og sidste år blev det solgt til tyske Solvay Pharmaceuticals, siger Ulf Rosén.

ProstaLund omsatte for 25,5 millioner svenske kroner og havde et underskud på godt 40 millioner i 2005. På hovedkontoret i Lund arbejder omkring 25 personer.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: