Ny produktversion første skridt i ekspansion for Stricent

Lundfirmaet Stricent lancerer en ny produktversion og har fået tilført 2 millioner SEK fra ejerne for at finansiere investeringen. Det er dataindsamlingssystemet Trial-on-Line, som anvendes ved kliniske afprøvninger, der får en opfølger ved navn Trial-on-Line-in-a-Box.

Den gamle produktversion er en mere konventionel model, hvor brugerne betaler Stricent for at konstruere elektroniske formularer og derefter selv indtaster kliniske data, som gemmes i en database. Den nye version bliver i stedet et system, hvor kunderne køber licens til en slags skabelon, så de selv kan konstruere deres formularer. Det bliver billigere og går betydeligt hurtigere, ifølge Stricents adm. dir. Jerker Ringström. Han håber, at selskabet kan tjene på at sælge mange licenser til en lavere pris snarere end få ydelser til en højere pris.

I starten af det nye år planlægger selskabet at søge et større beløb hos nye investorer for at kunne øge ekspansionstempoet.

-- Der er ikke andre, som beskæftiger sig med et system af den her type, efter hvad vi ved, siger Jerker Ringström.

Mellemfinansieringen fra ejerne er netop kommet på plads, og det nye produkt lanceres ved månedens udgang. Stricent gav et lille overskud sidste år og regner med det samme for 2008. Selskabet har to produkter på markedet, Trial-on-Line og Abiocess, et stykke software til lagring af information under udviklingen af et lægemiddel, som i dag anvendes af 16 kunder; medicinalselskaber og virksomhedskuvøser.

Stricent søger nu distributører og undersøger desuden muligheden for at åbne et salgsselskab i USA. Selskabet har 19 ansatte, hvoraf de to sidder i Stockholm, resten i Lund.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: