Ny multimillionemission i hensovede SwitchCore

Det børsnoterede IT-firma SwitchCore kan komme til live igen, i en ny skikkelse. En emission til en værdi af 62 millioner svenske kroner skal vedtages i november, og virksomhedsledelsen leder nu med lys og lygte efter overskudsgivende forretningskoncepter, der kan købes op.

Emissionen garanteres af den største ejer, investeringsselskabet Traction, men skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, der skal tage stilling til en ændring af vedtægterne.

Skulle bestyrelsens forslag falde, er plan B at få tilført 28 millioner svenske kroner i en emission, der ikke kræver nogen ændring af vedtægterne.

Pengene skal gå til start eller opkøb af en ny, overskudsgivende virksomhed. Det gamle SwitchCore, som udviklede kredse til hurtig internetkommunikation, blev nedlagt i 2007. Ideen har været at sælge de skattemæssige fordringer på 260 millioner svenske kroner, som er akkumuleret efter mange års underskud, således at et lønsomt firma skulle kunne reducere sin overskudsskat.

Men nu er den vej lukket.

-- Ændrede regler bevirker, at vi ikke kan overføre fordringerne til andre. For at redde værdien må vi skaffe os en virksomhed, der kan tjene penge, siger bestyrelsens formand Bengt Stillström til Rapidus.

Inden for hvilken branche, det nye SwitchCore kan havne, står helt åbent. En ting ligger dog fast: det skal være en idé som giver overskud med det samme eller i hvert i en tidlig fase.

-- Vi er åbne over for at finde muligheder på markedet. Alle gode ideer er velkomne, siger Bengt Stillström.

Siden afviklingen og salget af patenterne til amerikanske eSilicon Corporation har SwitchCore holdt lav profil. Domicilet er flyttet fra Lund til Stockholm. Tilbage i Skåne findes en række af de 16.000 ejere, som håber at få et eller andet ud af deres aktier. I dag er SwitchCore noteret på Aktietorget. Eneste ansatte er den adm. dir. Erwin Leichtle, på deltid.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: