Ny miljøforening jagter økonomer

En ny almennyttig miljøforening er stiftet i Lund. I bestyrelsen sidder blandt andre Conveneer-grundlæggeren Richard Lindberg og mobilteknikfirmaet Scalados grundlægger Pierre Elzouki.

Foreningen med navnet Congress for Environmental Advancement, CongressEA, vil sørge for, at virksomheder, universiteter, medier og andre organisationer udveksler viden med henblik på at gøre deres miljøarbejde mere effektivt.

-- Da jeg selv gennemsøgte dagens miljøforeninger, følte jeg, at der ikke rigtig var noget, som matchede mine egne værdier. Miljøspørgsmål engagerer en langt bredere gruppe end før, og vi satser blandt andet på at få økonomer, jurister og samfundsforskere med, siger Richard Lindberg.

CongressEA er startet med at arrangere en række seminarer sammen med Ekonomihögskolan i Lund og Stiftelsen Partnerskap. Foreningen planlægger endvidere en webportal for iværksættere i miljøsektoren. Den skal gøre det lettere for dem at finde de rette partnere, kunder, mediekontakter og myndighedspersoner. Projektet gennemføres i samarbejde med den svenske organisation GlobalFocus og støttes af British Council, som i sommer udnævnte Richard Lindberg til "klimaudfordrer" med et startbudget på knap 50.000 SEK.

CongressEA er en non-profit organisation, og ingen i foreningen får i dag noget honorar for deres arbejde. Hidtil er et par hundrede personer blevet medlemmer via Facebook og foreningens hjemmeside. Medlemskabet er gratis.

Af Lisa Kirsebom

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: