Ny koncernchef hos Panduro Hobby – som åbner i nye lande

Dansk/svenske Panduro Hobbys øverste chef gennem 44 år, Jörgen Panduro, slutter som koncernchef. Økonomidirektøren Rickard Kemfors overtager posten i selskabet, som står over for en større ekspansion. I 2010 skal Panduro Hobby omsætte for en milliard svenske kroner - nye butikker, en etablering i Tyskland og opkøb står på programmet.

Panduro Hobby sælger hobbymaterialer og har 36 butikker i Danmark, Sverige, Norge og Frankrig. Via postordre sælger virksomheden endvidere i England, og man har agenter i Portugal, Finland og Island.

-- Vi har meget store ekspansionsplaner. Vi vil åbne flere butikker og også sælge mere via internettet end i dag. Endvidere vil vi sælge mere via postordre i hele Europa, siger Jörgen Panduro, som fortsat vil arbejde med rådgivning for selskabsledelsen.

Omsætningen for 2005 endte på knap 490 millioner svenske kroner. Næste år åbnes der butikker i England og i 2008 i Tyskland. Målsætningen er at fordoble omsætningen frem til 2010.

-- Vi er også på udkig efter opkøbskandidater. Bestyrelsen har besluttet, at vi skal kigge efter selskaber mage til os i udlandet, siger Jörgen Panduro.

Panduro Hobby blev startet i Danmark af Jörgens far Carlo Panduro i 1958. Siden 2003 har virksomheden været ejet af Jörgen Panduros sønner Thomas, Jesper og Peter. Hovedkontor og centrallager ligger i Malmö, og der arbejder 450 personer i selskabet.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: